Randis private dagpleje
Familie
Jeg er årgang 72 og er gift med Rasmus. Vi har sammen to børn: Jonas, som er fra 1995 og Magnus fra 2001 som begge er flyttet hjemmefra.
Uddannet pædagog
I 2008 valgte jeg at opsige min faste stilling som pædagog for at blive privat børnepasser, (efter $ 78 i serviceloven og godkendt af Aalborg Kommune), hvilket jeg siden har været rigtig glad for.
Jeg vil naturligvis gøre brug af min viden og erfaring som pædagog og løbende deltage i kurser og foredrag, der er relevante. Jeg har selvfølgelig førstehjælpsbevis og får det løbende opdateret
Personlighed
Jeg er ansvarsbevidst, fleksibel, samarbejdsvillig og rolig, der ud over god til at være nærværende, anerkendende og drage omsorg for børnene.
Værdier: God normering og nærvær
I mit arbejde som dagplejer prioriterer jeg at have en god normering, hvilket er 3-4 børn, så der er tid til nærvær og overskud til det enkelte barn. Her er hverdagen forudsigelig og hyggelig i rolige og hjemmelige omgivelser.
Fysiske omgivelser
Vi bor i et hus med en skøn lukket have, hvor der er sandkasse og legehus m.m. Derudover kan der spilles bold, køres på balancecykel, scooter og cykler. Vi tilbringer rigtig meget tid ude i haven eller i nærområdet, bl.a. på Drastrups´ naturlegeplads Pletten.
Indendørs har vi et værelse og et dejlig stort køkken/alrum - gulvvarme i alle rum, hvor vi opholder os, når vi leger og spiser. Vi bruger bl.a. tid på at læse, synge, tegne, lave puslespil, danse og tumle på madrasser.
Kontakt |
Mail: randi.n.rn@gmail.com Mobil: 26 19 55 82 |
Hvad tilbyder jeg? |
Jeg tilbyder: - en god normering - økologisk mad - naturoplevelser - røgfrit hjem Læs også hvilke pædagogiske værdier, jeg tilbyder. |